Sundhed kan være rigtig mange ting. For de fleste mennesker er det første, som de tænker på, nok først og fremmest deres egen personlige sundhed og trivsel. Hvordan føler de, at deres helbred er, hvordan trives de, og hvilke mentale og fysiske udfordringer har de i deres hverdag? Fordi ens krop er det, som skal bære en igennem livet, er man typisk meget optaget af, hvordan den egentlig har det. Og dette er ganske naturligt og helt forståeligt. Men der er også andre aspekter af begrebet sundhed.

Sundhed kan nemlig også være en betegnelse for det system, der hjælper os til at holde styr på vores kontakt til det offentlige sundhedssystem. Det offentlige sundhedssystem er en betegnelse for alle de instanser, der sørger for vores medicinske behandling i tilfælde af, at den personlige sundhed svigter. Det er altså den lokale, praktiserende læge, det er apotekerne og det er sygehusene.

For at det offentlige sundhedssystem kan holde styr på ens personlige sundhed, så er det nødvendigt at holde styr på det hele. Dette gør man typisk via ting som journaler, medicinkort og behandlingsoversigter fra sygehusene. Og for at have en ordentlig indsigt i ens personlige sundhed og trivsel, så er det en god idé at have styr på de notater, som det offentlige har gjort sig. Og dette kan man gøre på sundhed.dk.

Alt samlet på én side

Sundhed.dk er hjemmesiden, hvor alle ens medicinske og sundhedsmæssige data er samlet under én fane. Typisk er det nemlig ret svært at tilgå disse informationer på en ordentlig måde. For den menige dansker vil det endda ofte være noget nær umulig at finde indsigt i for eksempel recepter, journalbeskrivelser eller behandlingsforløb fra sygehuset. Disse informationer ligger nemlig på det offentliges egne databaser, som man ikke altid selv har adgang til.

Men nu er der kommet nye boller på suppen. For med sundhed.dk får man én samlet platform, hvor man kan få adgang til alle de mest vigtige sundhedsinformationer. Under den samme personlige profil samles nemlig blandt andet sundhedsjournalen, medicinkortet, receptoversigt samt meget mere. Dette er enormt smart, fordi det giver muligheden for at få et ukompliceret overblik over behandlingsforløb og lægens notater. Dette kan også være en stor hjælp for en patient, der føler forvirring eller frustration over et forhandlingsforløb, som vedkommende har været igennem.

Sundhed er ikke én ting

For at få ro og overblik over den medicinske sundhed er det altså en genial idé at logge ind på sundhed.dk. Nogle gange kan man komme til at føle sig som den lille i mødet med det store offentlige system. Dette undgår man dog, når man selv har en platform til at tage stilling og stille og roligt forstå de mange informationer.

Men det er vigtigt at huske på, at sundhed langt fra kun er de notater om én, som det offentlige gør sig. Man har også megen magt over og indflydelse på sin egen sundhed. For eksempel kan man på hjemmesiden også finde en patienthåndbog, og tage stilling til organdonation.